Skip to main content

Kvindelige komponister

Koncert og samtale med Signe Amtoft og Gry Jexen

Køb billetter
Tirsdag 4. juni kl. 19.30

Den Sorte Diamant, Dronningesalen
Varighed ca. 80 minutter

Vært, idé- og konceptudvikling
Signe Amtoft
Gæst
Gry Jexen

Kom med, når Danmarks Underholdningsorkester sammen med radiovært og foredragsholder, Signe Amtoft, og historiker og formidler, Gry Jexen, inviterer til koncert og samtale om kvindelige komponister.

Historiens kvindelige komponister af klassisk musik har i mange år været i voldsomt undertal eller direkte fraværende fra repertoiret i verdens koncertsale. Men takket være de seneste års standhaftige researcharbejde er flere og flere bemærkelsesværdige værker dukket op fra gemmerne. Den 4. juni kan du høre en perlerække af disse i Den Sorte Diamant, når komponister som Lili Boulanger, Louise Farrenc, Florence Price, Ethel Smyth, Chiquinha Gonzaga, Fanny Mendelssohn, Hilda Sehested, Barbara Strozzi og Louise Alenius bliver fortolket af musikere fra Danmarks Underholdningsorkester. Værkerne introduceres i farverige, historiske fortællinger om både komponisten og hendes samtid. Datidens kvindelige komponister skrev fortrinsvis for mindre ensembler, og det er derfor også det format, vi bygger koncertens repertoire på. For orkestrets musikere er dette desuden en lejlighed til at træde mere solistisk frem og arbejde kammermusikalsk sammen.

Program

  • Louise Farrenc: fra Nonet i Es dur, op. 38 “Scherzo, vivace”
  • Lili Boulanger: “D’un matin de printemps”
  • Ethel Smyth: fra strygetrio op. 6 “Allegro“
  • Florence Price: fra strygekvartet nr. 2 i a-mol “Juba. Allegro”
  • Chiquinha Gonzaga: “Gaucho”
  • Fanny Mendelssohn: “Italien”, op.8
  • Fanny Mendelssohn: fra strygekvartet i Es-dur, 1. Sats “Adagio non troppo”
  • Clara Schumann: “Romance”
  • Augusta Holmès: “Molto lento”
  • Hilda Sehested: fra septet for kornet, strygere og klaver, 1. sats
  • Nancy Dalberg: fra strygekvartet nr 1 i d mol, 2. sats “Scherzo. Allegretto gracioso”
  • Barbara Strozzi: “Priego ad Amore” fra “Il Primo Libro de Madrigali”
  • Emilie Mayer: “Notturno”
  • Louise Alenius: uddrag fra ”Kone søges”

4. juni 2024

Kl. 19.30

Den Sorte Diamant, København

Har du brug for personlig service eller vejledning? Kontakt Ticketmaster på telefon 3848 1630 (mandag til fredag kl. 10 til 16).

Signe Amtoft

Signe Amtoft er uddannet radiovært på DRs Talenthold i 2015 og er bachelor i litteraturvidenskab fra KU i 2020. Hun har været vært på størstedelen af DRs radiokanaler og har derudover lavet podcastserier om bl.a. Kierkegaard, alkohol, mentalt helbred og Pippi Langstrømpe. Derudover er hun forfatter til bøgerne NOTER OM ANGST (2019) og DET ORDNER SIG (2023). I 2020 var hun med til at lave julekalenderen 'Kvinder i musik’ for DR P2 om 24 kvindelige komponister af klassisk musik.

Signe Amtoft er uddannet radiovært på DRs Talenthold i 2015 og er bachelor i litteraturvidenskab fra KU i 2020. Hun har været vært på størstedelen af DRs radiokanaler og har derudover lavet podcastserier om bl.a. Kierkegaard, alkohol, mentalt helbred og Pippi Langstrømpe. Derudover er hun forfatter til bøgerne NOTER OM ANGST (2019) og DET ORDNER SIG (2023). I 2020 lavede hun julekalenderen 'Kvinder i musik’ for DR P2 om 24 kvindelige komponister af klassisk musik.

Gry Jexen

Gry Jexen er uddannet historiker og har arbejdet med historieformidling de sidste 7 år. I sine studier har hun navnligt fokuseret på kvindernes rolle i historien, og et af hendes mål er at skrive kvinderne ind i historien på en mere moderne og positiv måde. I sin formidling arbejder hun med at rykke grænserne for, hvor og hvordan historie kan formidles. I den forbindelse skabte hun i 2018 instagramprofilen ”Kvinde Kend Din Historie”, hvor hun fortæller om forskellige historiske kvindelige personligheder og sætter dem ind i deres historiske kontekst. Profilen har over 82.000 følgere og succesen gav anledning til udgivelsen af bestselleren “Kvinde Kend Din Historie – spejl dig i fortiden”, der udkom i 2021.

Gry Jexen er uddannet historiker og har arbejdet med historieformidling de sidste 7 år. I sine studier har hun navnligt fokuseret på kvindernes rolle i historien, og et af hendes mål er at skrive kvinderne ind i historien på en mere moderne og positiv måde. I sin formidling arbejder hun med at rykke grænserne for, hvor og hvordan historie kan formidles. I den forbindelse skabte hun i 2018 instagramprofilen ”Kvinde Kend Din Historie”, hvor hun fortæller om forskellige historiske kvindelige personligheder og sætter dem ind i deres historiske kontekst. Profilen har over 82.000 følgere og succesen gav anledning til udgivelsen af bestselleren “Kvinde Kend Din Historie – spejl dig i fortiden”, der udkom i 2021.

Vil du have seneste nyt og særlige tilbud?

Vi har lavet et nyhedsbrev til dig som vil holdes opdateret. Du modtager seneste nyt om vores koncerter og får adgang til eksklusivt presale.